kærester

Skab ny spænding i parforholdet

aa11

Er dit parforhold lidt ved at gå i stå? Sker der intet nyt, og er I begge to begyndt at kede jer lidt? Så er der to ting, som I kan vælge mellem at gøre: Den ene er at gå fra hinanden. Den anden mulighed er at forsøge at skabe noget ny spænding i jeres forhold igen – få livet det hele lidt op. I denne artikel fokuserer vi på, hvordan I kan gøre det sidste.

Det er helt normalt, at den glød, som der måske var i starten af jeres forhold, dør lidt ud med tiden. Dette behøver dog ikke betyde, at jeres forhold skal være kedeligt og helt uden spænding og fornyelse.

Tal om det

Noget af det allervigtigste er selvfølgelig, at I er i stand til at tale om de problemer, som I møder sammen i jeres forhold. Ved at tale om tingene øger i jeres interne tillid, og I skaber grobund for at få løst problemerne.

Hvis I er enige om, at I har lyst til, at der skal ske lidt nyt i jeres relation, så kan I tale om, hvad dette skal være. Det kan også være, at I under jeres snak finder ud af, at I egentlig ikke skal være sammen mere, og så er dette jo en opdagelse, som I må affinde jer med. Også selvom det kan være hårdt.

Når I taler sammen, er det vigtigt, at I begge to spiller med fuldstændigt åbne kort. Hvis I har været sammen længe, kender I forhåbentlig hinanden godt. Så bør det ikke være noget problem at få talt om problemerne – måske endda denne samtale i sig selv kan forandre noget?

Gør nye ting sammen

Hvis I sammen bliver enige om, at I skal forsøge at skabe noget ny spænding i jeres forhold, så gælder det om, at I skal finde ud af, hvordan I kan gøre dette. Her er der mange forskellige måder, I kan gå til sagen.

Noget, som er meget konkret, er at gøre nogle nye ting sammen og afprøve ting, som I ikke har afprøvet før. Dette er især relevant, hvis I som par har en masse vaner og rutiner sammen som med tiden er blevet meget indgroede. Disse vaner og rutiner er den sikre vej til, at et parforhold kan opleves som kedeligt og ”dødt”. En meget konkret ting at gøre er derfor at lave om på nogle af disse vaner og rutiner.

Ved at afprøve nye ting og nye rutiner vil der utvivlsomt blive rusket lidt op i posen. I vil komme til at mærke hinanden på nye måder, hvilket på alle måder er sundt for et parforhold.

Glem ikke at eksperimentere seksuelt

I kan også afprøve nye ting seksuelt, hvis det er her, forholdet er blevet lidt kedeligt. Eksperimenter og afprøv nye grænser for at skabe ny spænding i forholdet.

Hvis I ikke har gjort det før, kan I fx forsøge jer med anal sex. I kan også overveje, om I skal prøve at have et åbent forhold eller noget helt tredje. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *